Bøger / faglitteratur

Tinder og dale : få gode og dårlige tider til at fungere - på arbejde og i livet


Beskrivelse


Fabel om en ung mand, der lærer at håndtere livets med- og modgang af en gammel vis mand. Igennem fablen giver forfatteren anvisninger på hvordan man får gode og dårlige tider til at fungere på arbejdet og i livet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2009

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 27. okt. 2009

Bogen er for enhver, som bryder sig om enkle sandheder omsat til fabel. Da den er udkommet på forlaget Børsen, er den vel beregnet for ledere og andre betroede medarbejdere, som jo er en meget bred målgruppe. Men bogens målgruppe er endnu bredere.

Bogen former sig som en fortælling om en ung mand, der lever et ulykkeligt liv nede i en dal. Så han beslutter sig for at bestige et bjerg med det formål at nå op til tinden. Undervejs møder han en gammel vis mand, som han falder i snak med. Gennem disse samtaler lærer han om livets op- og nedture/succes'er og fiaskoer, og hvordan han kan forholde sig til dem på en måde, så han oplever sig selv mere på tinderne end i dalene. På mig virker fortællingen kedelig og konstrueret, men forfatterens bøger er solgt i millioner af eksemplarer på verdensplan ifølge omslagsteksten. Han er amerikaner og oprindelig uddannet læge og psykolog, men fungerer i dag som rådgiver ved et stort managementfirma.

Erfaringer med benyttelsen af forfatterens tidligere bøger som Minutchefen og Hvem har flyttet min ost kan lægges til grund for beslutning om anskaffelse af denne titel.

Allegori om en ung mand, der lærer at håndtere livets med- og modgang af en gammel vis mand. Bogen handler om arbejdslivet og livet i det hele taget.