Timeglasset

Julie Parsons' 5. bog på dansk og den første, jeg har læst af hende. Hendes skrivestil, som if. de tidligere lektørudtalelser var på vej til at ændre sig fra det kulsorte til en noget varmere tone, har tilsyneladende taget endnu et skridt. For langt hen ad vejen minder Timeglasset i plot og persongalleri om noget, både læsere af Vine og Binchy ville synes om. Lige bortset fra et par hårrejsende psykopater, som uden samvittighed gør den afgørende forskel fra en familieroman med raslende skeletter i skabet og til en spændingsbog, som først forløses på de sidste sider. I det smukke hus Trawbawn ved Irlands kyst sidder Lydia gammel og alene tilbage, kendt havearkitekt og med en fortid som gør hende respekteret men ikke vellidt i det lille samfund. Hendes mand har begået selvmord, datteren Grace har hun ikke set i 28 år, ikke siden hun tvang den 16-årige Grace til at bortadoptere det barn, hun ventede. Derfor falder Lydia også for fristelsen til at stole på den unge Adam, som pludselig dukker op, og som kommer meget tæt på sit egentlige mål ved dygtigt at spille på deres traumer og ønsker om tilgivelse. Parsons skriver meget visuelt, hendes personer er overbevisende, og hun har mange historier i spil, som både er med til at underbygge og intensivere spændingen. Ønsker om solid og velskrevet uhygge kan til fulde blive opfyldt her.

Læs hele vurderingen

Møder du møder en mand, der slikker læbestiften af glasset du har drukket af, så bør du løbe alt hvad du kan, andet kan koste dyrt. Psykopater i litteraturens og filmens verden har efterhånden på der...

Læs anmeldelse