Alle historie- og militærinteresserede kan bruge denne gode og velfortalte bog om Nazitysklands angreb på Sovjet, baseret på øjenvidneberetninger.

Beskrivelsen af angrebet på Sovjetunionen er jo givet mange gange før, men ambitionen for militærhistorikeren Michael Jones er at fortælle den menneskelige side af historien. På baggrund af øjenvidneskildringer kommer man som læser meget tæt på begivenhederne i krigens første trekvarte år, som hovedsageligt fortælles af tyske soldater, men der er også skildringer af begivenhederne, set fra de sovjetiske soldaters side. Nazitysklands pansertropper gjorde enorme fremryk i krigens første sommermåneder, hvor den sovjetiske hær var som paralyseret, og de tyske soldater nåede meget nær Moskva. Men selv om det var meget tæt på, så blev Moskva ikke omringet, for inden da havde voldsomme vejrskift med kulde og styrtregn i efteråret 1941 forvandlet marker og veje til en stor, ufremkommelig mudderpøl. Sne og uhyggelige kuldegrader allerede i november paralyserede de dårligt udrustede værnemagtssoldater, som måtte iværksætte deres første tilbagetog. I forordet nævnes, at der kommer yderligere en bog om de videre begivenheder på Østfronten.

Michael Jones lader hovedsageligt soldaterne fortælle om begivenhederne, mens Rodric Braithwaite i sin - også fremragende - Moskva 1941 giver et bredere portræt af begivenhederne og en samfundsskildring set hovedsageligt fra moskovitternes vinkel.

Medrivende og forfærdende øjenvidneskildringer af krigens gru.