Niels' far har kræft og er i terminalfasen. Familien er samlet omkring ham og tager over nogle måneder langsomt afsked med den mand, der forsvinder for øjnene af dem. For læsere af stærk og rørende litteratur om at være pårørende til et døende menneske.

Fra 30-årige Niels' synsvinkel fortælles forløbet om faren, Johns, sidste måneder. John har kræft, har haft en blodprop og kæmper også med en lungebetændelse. Han er indlagt på en medicinsk afdeling. Niels besøger ham dagligt og ofte sammen med sin mor og sine søskende. John har sine klare øjeblikke, hvor han og Niels hører musik og kan føre korte, enkle samtaler, men John lever også i en fantasiverden, hvor der fx er en kasse med sort metal under hans seng. John får bekæmpet lungebetændelsen og flyttes tilbage til det genoptræningscenter, hvor han bor efter sin blodprop. Men det tærer på kræfterne at blive flyttet, og smerterne stiger i styrke. Niels og familien får John flyttet hjem, og familien flytter ind på madrasser rundt om sygesengen i stuen. En ny hverdag med smertestillende medicin og sygeplejersker og sosu-assistenter, der tilser John, begynder.

En utrolig smuk, velskrevet og rørende debutroman af forfatter Niels Erling. Teksten er sat op med god plads mellem linjerne, og det spiller så fint sammen med læserens oplevelse af at skulle udfylde de tomme pladser mellem det, der bliver fortalt, og det der netop ligger mellem linjerne. Der er så meget ømhed og kærlighed i fortællingen, og den vil helt sikkert vinde genklang i læsere, der har været eller er pårørende til en terminal nær relation.

I samme genre findes fx Jeg går i min fars støvler

---

---

I samme genre findes fx Jeg går i min fars støvler.