Bøger / faglitteratur

Til husbehov : selvforsyning året rundt


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2012

af

af

Mette Fersum

d. 27. sep. 2012

Bogen er en håndbog beregnet til et selvforsynende, grønnere og sundere liv med fokus på hjemmedyrkede fødevarer året rundt.

Bogen er oversat fra engelsk. Det er en håndbog om det hele indenfor selvforsyning. Den kommer rundt om, hvordan man planlægger sin have, laver kompost, vanding, passer drivhus m.m. Der er mange gode tips, til hvad der skal ske på de forskellige årstider. Den handler om grøntsagsdyrkning, frugtdyrkning, skadedyr og sygdomme, bl.a. behandling af planteproblemer, frugtsygdomme, sygdomme hos rodfrugter osv. Sidstnævnte emne kan fungere som et leksikon om emnet. Herefter følger et emne om dyrehold med grise, geder, høns, ænder og bier. De sidste kapitler handler om naturens spisekammer: om frugt, nødder, svampe, jagt, indsamling af brænde og fiskeri. Ikke mindst handler det også om det selvforsynende hjem med at spare på energien, holde varmen inde, solenergi og genbrug. Et kapitel handler desuden om konservering af havens afgrøder. Det er en bog, der vil det hele, men det gode ved den er, at den er meget overskuelig og læsevenlig. Der er trin-for-trin vejledninger og gode illustrationer og et lækkert layout.

Til sammenligning er om samme emner "bonderøvens bog" Det enkle liv : skridt på vejen mod selvforsyning, 2011.

Hvis biblioteket har gamle bøger om emnet, kan de skiftes ud med denne. Den kommer fint rundt om emnet, selv om den vil det hele og dermed fungerer bedst som opslagsbog. Vil man specialisere sig kun i køkkenhaven, er det andre bøger der skal til.