Forfatteren blev i en meget ung alder udvalgt som en af Hitlers sekretærer i 1942. Det skete efter en række tilfældigheder, og uden at hun egentlig havde ønsket jobbet. Hun var resten af krigen tæt på Føreren og staben omkring ham - både i Ulveskansen på Berghof og i førerbunkeren i Berlin lige til det sidste. I 1947/48 medens erindringerne endnu var skarpe og fascinationen af Føreren ikke havde lagt sig, skrev hun sine erindringer om de år, hun var med i staben. Det er en intens og ukritisk beretning om Hitler og hele miljøet omkring ham. Den er både letlæst og spændende. Der er enkelte sort/hvide samtidige fotos. Først efter krigen er det langsomt gået op for hende, hvilke uhyrligheder der blev begået af disse mennesker. Journalisten Melissa Müller overtalte forfatteren til at udgive manuskriptet, og har bearbejdet det og tilføjet noter. Hertil kommer en fyldig indledning om forfatterens liv indtil 1942, samt et lige så fyldigt efterskrift om hende efter maj 1945. Hitlers død er meget detaljeret skildret og bogen må vel nærmest betragtes som et kildeskrift til de mange spekulationer, der gennem tiden er blevet gjort herom. Der sluttes med noter og personregister.