Gå til indhold



Tidens tand, mørkets hastighed

Fysiske materialer leveres til dit lokale bibliotek

Findes på 20 biblioteker - 



Detaljer


Sprog

dansk

Længde

151 sider

Udgivet

2014


Beskrivelse


Digte om tiden der går, forsvinder og kommer igen


Indhold


Herfra og til pinse

Kan jeg nu kende mig selv

Øjeblikkets længde står til forhandling

Jeg hænger ikke sammen, jeg

Jeg spilder tiden, den er

Det største og værste spørgsmål, hvordan

Vi kan ikke være sammen, her

Hvor i himlens navn skal vi

Man drømmer at man vil løbe men

Det blæser, det regner, det mørkner, det

Min mor plejede at sige

Knækkede grene, natura naturata, sødt rådnende

Nutiden er en boble, som jeg trænger ind i

Al kommunikation bør foregå elektronisk, så

Vennerne basker omkring i hinandens søvnløshed og

Obskuranten stirrede tungt på mig og rystede

I have a great idea

Sjælens ensomhed er ikke ubodelig, og det

Frosne dyrespor spredt over sneen, den

Gør naturen tegn, nej det ved den ikke

Den ene dag er det hengivenhed, den næste er det

Templer og tårne, hvorfra himmelske energier

Muren nærmer sig panden med rivende hast

Masserne migrerer, busserne

Men personen, se dén er identisk med sig selv over det hele

De syge synger, de døde danser, de andre

Kun stinkdyr er ude i nattekulden

Må vi så få ro

Ulvetime, ikke dét dyr men katten styrter rundt

I morgen vil der falde mere brænde ned

I dag smeltede sneen, ødelagte ting dukkede op

Altså er jeg, for jeg er mig jo

Hver dag forfra, igen og igen: ingenting

Isen under sneen efterligner noget

Sneen gentager sig, den falder og falder

Folk her går lukt igennem hinanden

Vi har en forside og en bagside, ligesom

Den tid, der går, fra jeg tænker: hvad nu

Det særlige ved årstiden er dens sære følelser, den meterhøje

Robotten drejer om hjørnet og starter en bliktrommesolo

Og vejret: smeltevand fossende gennem den sammenkrøbne by

Sneen er en tavshed

Livsens ludo, gå x skridt tilbage, terningen

Enhver ved, at fænomenet teater

Hvordan kunne jeg leve sådan

Jeg siger én ting og gør så

Jeg bliver så glad når solen skinner og hvorfor bliver

Det bedste er at tro, at den anden frembringer lyde, fordi han taler

At se uden at oversprøjte det sete

Jeg er seksuel og derfor sindssyg, sagde

Selv stilheden er forsvundet, tilbage er det intet intende, bare dét

Hvad det var, jeg ville sige, kvinder

Det øverste land er dækket af rådnende grøntsager

Min far lå dér under et lagen og lignede ikke min far

Mørket sænker sig nådigt over de

En mand spiller guitar på sine hæse tårer

Hvor svært kan det være, et svært

En pludselig stegende hede over den sidste sne

Metaforer bruger jeg ikke, dem kan du selv være

En tidlig sommernatsfølelse, man ville gerne

Naturen fatter vel at mærke ikke en pind

Øjnene stirrer på hinanden

Jeg tænkte, at jeg lige ville

Tiden går baglæns, først er det sent, så er det

Jeg drømte sandheden, meget livagtigt

Skriften skrives af folk, som ødelægger sig selv

Tiden går baglæns, først er det sent, så er det

Græsset gror endnu, det ved ikke

Men skriften er den egentlige hjerne

Her lades

Mens solen gik ned, strøg han tankefuldt katten over ryggen

Jeg vil først ordne verdenssituationen, og da det nu

M'illumino d'immenso

Mælkevejens fjerne tårer, spildt, spredt

Katten kommer glad ind med endnu en kaninunge

Noget sker én gang, andet sker en gang imellem

Stilheden sænker sig, thi den kommer udefra

En brændende smerte gennemtrænger

Kærlighed eller hvad du ellers

En mand løb nøgen over parkeringspladsen

Han skrev et stykke for 80 tromboner og et andet for

Det er altid nu, fortæller rovdyrene mig

Jeg er så ond

Hvordan skal det gå, og hvorhen

Mennesker har mange tænder

Ævred opgivet nidstirret af det åndssvage

Grænser ophæves og alle ting blandes

Rummet er tid når vi taler om her og nu

Punkrotterne danser på den gamle terrasse

Nå, så gik det ikke anderledes

Bonderoserne pæonerne her

Alarmkøretøjerne hyler i det meget fjerne

Hold så kæft, meddeler jeg høfligt

En eller anden stjal igen i dag noget nemlig

Alle hoveder skal vikles ind

Verden her står mere eller mindre

Aha, tomme stole, kvinder, kantiner

Skal jeg klage over vandmasserne

Sorg, den skingre

Den økologiske følelse

Dagene går, mens nætterne

Alt hvad jeg siger

Vandet vælter op og ned, himlen falder tungt

Hvordan var det nu, ensomhed, sjælens

Fjols fjols og atter fjols, røv med ører, nattehat

Hvor er mit liv, jamen her, sagde nogen

I går talte en mand med sin søn

Nasty people have asymmetric faces

Sorte strømme flyder i gaderne og desto mere i

En kvinde vendte i søndags tilbage fra en tur

We had fun

Jeg har også et rigtigt rosenbed, det

Gud har givet mig to biler, udbrød pigen

Tung sommernat

Følelser har vi først og fremmest

Nu går det fremad vejret er ærligt gråt

Man bør ofre sig for fædrelandet

Et navn er et mærke, et klistermærke

Natten er et køkken fuldt af tæt røg

Det blæser op, tavsheden i den anden ende

Hvad det komma jeg siger komma skal betyde komma

Katten har en fugl i flaben kommer kalder oprømt

Et venligt samleje er enten et farvel eller

Kattene danser om mine ben, og til dette

Der smiles meget i abu graib

Dasein, man træder op og er til stede med fuld eksistens

Enhver hovedbeklædning bestemmer tankernes virksomhed

Stedet er her

Buldrende højsæson for menneskets kød, alt

Man ser durk igennem mig, jeg er

Hvis jeg var dig, ville jeg vaske mig, barbere mig

Det, der sker i morgen, ligger i fremtiden

Halvanden kilometer inde i grotten

Man kan også betragte sagen på følgende måde

Det kunne ikke falde mig ind at grifle

Meget små timer, fejenderegn over

Tiden skyldes uret, mente den lærde mand

Mennesket har været og er et amfibium, en akvatisk

Hvorfor gør du, som du gør

Altid skal du da også

Uvejret pisker mod ruderne, træerne

Alligevel vil sjælen sprede violinpasta over græsset

Denne mand smiler for meget: han er

Jeg rapporterer, sensommernatten er lun

Et skib i en flaske: hvordan

Mere fuldmåne og vindstille til de forblæste og formørkede

Gizmo, det ord har han set før

Folk falder om som fluer, ophører straks

Objektkonstans: der stod en stol her lige før

Så ruller dyret sig sammen i sin lydløse pine

At opleve langsomt

Som den gamle forklarede, giver noget

Tiden er den samme, indtil en ny tid

Ansigtet er stivnet foran skærmen, hun løfter

Mennesket er i stand til at holde vejret

Når der ikke er mere at gøre er resten skønhed

Hvad skal man stille op, i det

Stormfloder, hedebølger, invasioner

Enten går det ad helvede til, eller også går det alligevel

Bureukrater på campingferie, filosoffer på

Meget mærkeligt: at være hvor man ikke er

Efterårsfarveladen og den tilhørende henført himmelblå himmel

Kæbernes muskulatur og cirklernes kvadratur

Hvorom der ikke kan tales, derom kan der skrives

Det hele er meget prekært, hvad det end betyder

Det regner og paven methusalem den syttende

En dreng måtte aflevere sine tennissko

Der falder brænde ned: træerne vælter

Katastrofer beroliger bevidstheden, det er

Jeg er her ikke, der må være noget galt med

Store velvoksne, fornuftige træer giver op

Velan, alt er så meget sagt, noget i hvert fald


Emneord


Anmeldelser (5)


22. jan. 2014

Til trænede lyriklæsere der sætter pris på godt traditionelt lyrikhåndværk

.

"Med gud er alt muligt" Således lyder staten Ohios motto. Forfatteren Per Aage Brandt har siden 2011 været professor på Case universitetet i Cleveland, Ohio. Her har han skrevet digtene i denne bog. USA er mulighedernes land og selve landets puls er flimrende og modsætningsfyldt. Digtene i denne bog handler dog ikke kun om USA, men i høj grad også om den tid Brandt selv har tilbragt i staterne og hvordan tiden er gået. Brandt veksler mellem de umiddelbart letforståelige digte: "Metaforer bruger jeg ikke, dem kan du selv være, selv bruger jeg kun gode ord såsom sommerfugl, svin og søpølse", til de mere abstrakte hvor det mere er rytmen, stemningen og ordene der er styrende."Sorg, den skingre lyd af tab, fald, obduktion står her, og her er du, og du hører tyngdekraften knokle". I bogen er der også flere af digtene der lyder som oversatte skilte eller overskrifter i amerikanske aviser "en mand rev et bakspejl løs fra et parkeret køretøj og knaldede det ned i hovedet på sine børns moder" på dansk bliver de meget komiske, selvom hændelsen bag er ret tragisk. Ord og håndværksmæssigt er det meget fine digte, men de er ikke let tilgængelige

.

Brandt minder i mange henseender om forfattere som Thøger Larsen, Tomas Tranströmer og Poul Borum

.

En håndværksmæssig fint forløst digtsamling, der dog ikke har det store publikum på folkebiblioteket

.

Lektørudtalelse

Af

Allan Thomsen Volhøj

Berlingske tidende

Af

Jørgen Johansen

d. 15. feb. 2014

Jyllands-posten

Af

Erik Svendsen

d. 4. mar. 2014

Kristeligt dagblad

Af

Peter Stein Larsen

d. 25. apr. 2014

Information

Af

Erik Skyum-Nielsen

d. 14. feb. 2014


Informationer og udgaver

Bog

2014

Titel

Tidens tand, mørkets hastighed

Udgiver

Basilisk

Udgivelsesår

2014

DK5

86-01, sk

Originaludgivelse

Originaludgave: 2014

Længde

151 sider

ISBN

9788791407864

Opstilling i folkebiblioteker

86, Brandt

Udgave

1. udgave