Tiden i Prag

Finnen Saarikoski (1937-83) var en berømt, berygtet og beundret digter i sit hjemland, et omstridt ikon. Han er oversat til dansk enkelte gange, bl.a. med en novelle, der er et sammendrag af denne lille roman (novellen blev trykt i 1984). Romanen udkom på finsk i 1967 og foreligger først nu på dansk. Det er en lille roman med store ambitioner, svær at fastholde med et flimrende indhold. Derfor er den for et lille publikum - måske med speciale i små, specielle bøger - og skal formidles.

Den handling, der er til at få øje på imellem abstrakte indfald, associationer og tanker, fortæller om hovedpersonen, en finne, som er forfatter (forfatterens alter ego?) og som midlertidigt bor i Prag på et usselt værelse. Han foretager sig ikke stort andet end at gå på værtshus, skrive lidt og fantasere om de kvinder, han har forladt eller vil erobre.

Bogen kan ikke umiddelbart sammenlignes med anden litteratur, men essensen: den kunstneriske sjæl, der lever i usle kår mellem alkohol og kvinder (i sin søgen efter inspiration?) er set før. Bogens tema ses i øvrigt i andet af Saarikoskis litteratur, der ellers tæller utallige oversættelser af de tunge klassikere.

Bogen er udgivet på dansk med støtte fra Kunstrådet og Kulturkontakt Nord, og dette i sig selv turde borge for kvalitet. Den afspejler en søgende kunstnerisk sjæl med stor skaberevne, der i en mytisk position er forløser af gode og onde drifter, som andre ikke kan leve ud, fx som alkoholiseret geni med et overforbrug af kvinder.

Læs hele vurderingen