Bøger / faglitteratur

Tics & Tourette : håndbog i at leve med tics


Beskrivelse


Brugsbog til mennesker i alle aldre med tics og for forældre og behandlere, som ønsker at få en let tilgængelig og praktisk indsigt i kroniske ticslidelser, herunder Tourettes syndrom. Med en indføring i de strategier og behandlingsmetoder, som har vist sig brugbare for mange, med særligt fokus på det, man selv kan gøre.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. feb. 2012

af

af

Jette Landberg

d. 13. feb. 2012

Bogen henvender sig til mennesker med tics, til forældre til børn med tics og andre pårørende. Den er skrevet til almindelige mennesker uden speciel faglig baggrund på området, men kan naturligvis også bruges af lærere, pædagoger og psykologer, der er i kontakt med børn med tics.

3 % af befolkningen skønnes at have tics i større og mindre grad på et eller andet tidspunkt i deres liv. For nogle er forløbet let og kræver ikke behandling, for andre er det næsten invaliderende og grænser op til ADHD, OCD og især Tourette, der er en kombination af kroniske lyd- og bevægelsestics. Man diskuterer stadig årsagen til lidelsen og er foreløbig landet på, at det skyldes et kompliceret fysisk og psykologisk samspil. Forfatteren er børne- og ungdomspsykiater og har i mange år arbejdet med ADHD og ticslidelser. I 3 dele beskrives der først, hvad tics er ud fra den viden, man har nu, dernæst beskriver forfatteren forskellige selvhjælpsteknikker til afhjælpning af tics, og i 3. del gennemgås de professionelle behandlingsmetoder.

Der er tidligere udkommet en grundig bog om emnet Tics, grimasser og sære ord, 2011 på Dansk psykologisk forlag, den henvender sig især til folk, der arbejder professionelt med lidelsen, hvor Ingrid Sindøs bog er enklere og især rettet mod den almindelige læser. I 2003 udkom desuden den langt mindre Hverdagen med Tourettes syndrom, der også henvender sig til den almindelige læser.

En god og forholdsvis enkel indføring i et komplekst emne, der især henvender sig til pårørende.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 26. nov. 2012

af

af

Peer Jansson

d. 26. nov. 2012


Ugeskrift for læger

Årg. 174, nr. 24 (2012)

af

af

Birgitte Vange

Årg. 174, nr. 24 (2012)


Pædagogisk psykologisk tidsskrift

Årg. 49, nr. 6 (2012)

af

af

Hannah Wang-Dantzer

Årg. 49, nr. 6 (2012)