Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Thea og chatten


Beskrivelse


Thea holder af at chatte, især har hun en god ven i Sadboy. Men da hun modtager "hademails" og bliver mobbet i skolen er det ikke let at være Thea.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 2009

af

af

Ulla Møller

d. 19. feb. 2009

Især for piger i alderen 10-13 år, men drengene kan læse med og blive lidt klogere på alt det "tøsefnidder", der foregår for øjnene af dem. Bogen vil også være anvendelig i forbindelse med snak om og til forebyggelse af mobning.

Forfatteren har skrevet oplæsningsbogen Rune Ole fra Akelejevej, 2006 samt bøger og artikler om fødsel og forældreskab. Thea og ch@tten er første bog i en planlagt serie om eleverne i en 5. klasse. Thea holder af at chatte, især har hun en god ven i Sadboy, som hun udveksler tanker og følelser med. Desværre modtager hun også "hademails" fra en ukendt person. Da mobningen også finder sted i "real life", forstår hun, at det er en fra klassen der er den skyldige. Fornuftig indgriben fra en lærer hjælper Thea, men indtil da viser historien tydeligt hvad mobning gør ved mennesker. Bogen er let at læse, med korte kapitler, en del af teksten er chatsprog som målgruppen vil nyde. Flot omslagsillustration der favner indholdet.

Virtuel mobning er bl.a. beskrevet i Bo Lilles SMS-banden, og i Henrik Højer Mikkelsens Line bliver mobbet, især sidstnævnte har samme målgruppe som denne. Chat på internettet og de risici, det kan indebære, fortæller Irma Lauridsen om i Farlig chat på nettet og Jørn Jensen i Hvem chatter du med, Sofie der henvender sig til samme målgruppe.

En god bog om mobning, børn i præpuberteten, venskaber og de første forelskelser. Skildringen af mobningen er ægte og når ind under huden på læseren.


Børn & bøger

Årg. 62, nr. 4 (2009)

af

af

Kurt Kristensen

Årg. 62, nr. 4 (2009)