Bibliotekernes vurdering
d. 1. juni 2015
af
af
Bent Birk Kristensen
d. 1. juni 2015
Om Islamisk Stat, baggrund, historie og handlinger. For samfunds- og politisk interesserede. Også anvendelig i undervisning på gymnasieniveau.
Forfatteren er journalist og historiker og ekspert i Mellemøsten-forhold. I bogen skildres baggrunden for islamismen og den nuværende terror med afsnit om Det Muslimske Broderskab, den islamiske revolution og Khomeinis magtovertagelse i Iran i 1979, Al-Qaedas opståen, situationen i Irak fra 2003, den syriske borgerkrig og ISIS/IS' voksende magt. Bogen beskriver endvidere livet under IS, en række eksempler på deres voldsomme fremfærd, og hvorledes Vesten og Danmark har forholdt sig. Bogen rummer desuden et kronologisk overblik og en personliste.
En vigtig bog, som forholdsvist kort og præcist giver et vidende og detaljeret indblik i Islamisk Stat, ideologien bagved og gruppens metoder og handlinger. Rummer et samlet overblik over situationen i regionen og er forsynet med mange konkrete oplysninger, som kan være med til at øge kendskabet til baggrunden for den islamiske terror.
På dansk er tidligere udkommet den anerkendte italienske Mellemøstenekspert Loretta Napoleonis bog Islamisk Stat. De 2 bøger supplerer hinanden.