Spinozas afhandling er et af de vigtige skrifter fra oplysningstiden. Bogen er et angreb på teokrati og forsvar for en verdslig republikansk statsdannelse. Bogen kan læses af bl.a. filosofi-, idehistorie-, samfundshistorie- og teologistuderende.

Spinoza (1632-1677) blev for sine idéer forvist fra den jødiske menighed i Amsterdam, så han befandt sig i et slags religiøst ingenmandsland. Senere lagde han sig ud med resten af samfundet, og hans bøger blev forbudt. I denne afhandling slår han til lyd for at demokrati og ytringsfrihed er grundlaget for staten. Han analyserer Det gamle Testamente og kristendommen som udløber heraf, ikke som guddommelig tale, men som ren beskrivelse af jødernes historie. Han slutter med at konkludere, at det ikke skal være en guddom, der bestemmer over individet og staten, men at staten lever ved at det enkelte menneske har ytringsfrihed.

Det er første gang Teologisk-politisk afhandling udgives på dansk, tidligere er Etik, udgivet i 1996 og Spinoza, uddrag af hans skrifter også 1996.

Målgruppen er snæver, men da bogen dybest set er et angreb på religiøs fundamentalisme, bliver den på en måde også aktuel i nutidens verdenspolitik.