Bøger / faglitteratur

Tempelriddernes skat


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 2010

af

af

Anny Skov Madsen

d. 29. nov. 2010

Myter om tempelridderne og gåderne om deres store skjulte skatte har bidraget til populære film og bøger herom. Bogen vækker læserens nysgerrighed til at vide mere mere om de farverige fortællinger. Den kan læses som en introduktion om emnet for unge fra ca. 14 år, men den vil ikke kunne stå alene til opgavebrug.

Tempelridderne var en religiøs ridderorden oprettet i 1120 og opløst af paven i 1312. Men inden da havde de skaffet sig afgørende indflydelse og samlet formuer til sig. Bogen her beskriver lidt om baggrunden for ordenen, templerne og om de gåder, der gennem flere århundreder har knyttet sig til bl.a. skatte som Pagtens Ark og Den hellige Gral. Vi bliver ført til steder i Jordan, Frankrig og Skotland, Byen Temple og Roslyn-kapellet, hvor man mener skattene blev ført hen. Også ved Egeøen på Canadas østkyst er der fundet spor af skatte. Det hele er skrevet med en smittende fortælleglæde med mange spørgsmål, så det er ikke her, man kommer de mange gåder og myter nærmere. Bogen skal roses for de mange flotte fotos. Forfatteren har skrevet mange bøger om mysterier, gåder og overnaturlige hændelser.

S. Hodge: Tempelriddernes hemmelige historie, 2008 er god til opgavebrug for unge.

En farverig fortælling om tempelridderne, der ikke føjer afgørende nyt til de mange gåder, der knytter sig til dem, men den vækker nysgerrigheden og den udmærker sig ved sine fotos.