Et overflødighedshorn af en bog om at bruge tekstiler dekorativt i hjemmet. Forf. har udgivet en række bøger om boligindretning på engelsk og på dansk foreligger Boligdesign (2001). Inspirationsbøger om tekstiler i boligen findes der ikke mange af på dansk, f.eks. Ewald: Blød bolig (1993) er mere praktisk anlagt, men de engelske titler er talrige. Tekstil med stil handler om tekstiler på mange måder: Først er der eksempler på forskellige indretningsarkitekters anvendelse af stoffer, så følger et langt afsnit om tekstiltypernes oprindelse, udvikling, teknikker, mønstre og anvendelse. Dernæst kommer eksempler på tekstiler i boligen, det være sig gardiner, vægge, borddækning, sengemiljøer, sofaer, puder eller udsmykning. Bogen er veltilrettelagt, informativ og inspirerende, og der er en stor detaljerigdom i de mange flotte farvefotografier. En bog, som man med fornøjelse bladrer i og falder i staver over. Om man så kan lide stilen, er en anden sag - vi er milevidt fra de seneste års gråhvide stilrene minimalisme; der er stærke farver og detaljer og atter detaljer.
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.