Bøger / faglitteratur

Teenagehjerners udvikling


Beskrivelse


Teenagehjerner i bevægelse ; Den lærende hjerne ; Den følsomme hjerne ; Den social hjerne ; Den kreative hjerne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. feb. 2013

af

af

Lis Pedersen

d. 5. feb. 2013

Bogen henvender sig til forældre og andre, der undrer sig over, hvad der foregår i hovedet på deres børn i teenageårene.

Crone, hollandsk kognitiv neuropsykolog, har forsket i teenagehjerners udvikling og fremlægger her egne og andre forskeres nyeste resultater. I en række kapitler forklarer hun de forandringer, der sker løbende fra 10-11 år og op til begyndelsen af 20'erne hos os alle sammen. Emnerne er: hjernen i bevægelse, den lærende, den følsomme, den sociale og den kreative hjerne. I hvert kapitel får vi at vide, hvilket område i hjernen, der her er i spil, og hvordan det udfolder sig hos den enkelte teenager. Hvad sker der rent faktisk i hjernen, og hvordan reagerer forsøgspersonerne. Hormonerne har stor indflydelse på vores unge mennesker. Deres søvnrytme fx er delvis sat ud af drift, fordi de først sent på aftenen udvikler det hormon, der skal gøre dem søvnige. Alle teenageforældre kan genkende det: de er ikke til at få i seng om aftenen eller op om morgenen. Bogen er meget informativ, og selv om hjernens opbygning er svær at holde styr på, er pointerne beskrevet, så man kan følge med. Dog undrer det, at hun omtaler mange forsøg, men ikke giver kilder.

Der er ikke skrevet bøger om teenagehjerners udvikling før på dansk. Det bliver til afsnit i generelle bøger om udviklingspsykologi.

Det er en velskrevet og informativ bog, som mange forældre vil være glade for at få fat på, om ikke for andet så for at blive bekræftet i, at deres barn er helt normalt.