Bøger / skønlitteratur / roman

Tea-Bag


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Digteren Jesper Humlin søger ny inspiration til sit kriseramte forfatterskab gennem et skrivekursus for indvandrerkvinder, og her møder han afrikanske Tea-Bag, iranske Leyla og russiske Tanja.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. maj 2002

af

af

Morten Bagger

d. 16. maj 2002

Mankells nye roman er ikke en krimi, men en kontrastfyldt blanding af satire og dyb alvor. Dens hovedperson er den ironisk skildrede svenske poet Jesper Humlin, der har problemer med sin graviditetshungrende kæreste, sin særdeles aktive gamle mor, der bl.a. yder telefonsex, og sin tromlende forlægger, der forlanger at han, den store poet, også skal skrive krimier. Det har han ikke lyst til, i stedet kommer han bl.a. via en forfatteraften på et bibliotek, i kontakt med nogle flygtninge/indvandrerkvinder, der vil have ham som lærer på et skrivekursus, så de kan blive berømte. I den forbindelse møder han den smilende afrikanske skønhed med dæknavnet Tea-Bag, den tykke iranske Leyla, der lever i frygt for sin brutale far, og den tyvagtige russiske Tanja, der er flygtet fra et baltisk bordel. Disse kvinder kan fortælle historier, der får hans problemer og digte til at virke ubetydelige, og han begynder at engagere sig i deres underjordiske, illegale liv. Kontrasten mellem deres flugt- og skyggetilværelse og den publicitetssøgende Jesper er stor, og jeg synes, at bogen har lidt problemer med på den ene side næsten farceagtige optrin og på den anden side kvindernes meget velformulerede monologer om deres frygtelige oplevelser. Godt omslag.


litteratursiden.dk

d. 17. feb. 2003

af

af

Karin Hviid

d. 17. feb. 2003

Mankells "Tea-bag" er som hans krimier en skildring fra det moderne Sverige, men den er ikke nogen krimi. Den er en blanding af satire og dyb alvor. Satiren kommer til udtryk i beskrivelsen af forlags...


Berlingske tidende

d. 22. maj 2002

af

af

Lars Handesten

d. 22. maj 2002


Politiken

d. 22. maj 2002

af

af

Søren Vinterberg

d. 22. maj 2002


Jyllands-posten

d. 22. maj 2002

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 22. maj 2002


Børsen

d. 31. maj 2002

af

af

Christa Leve Poulsen

d. 31. maj 2002