Tavshed blev min sang : bombardementet af Den franske Skole marts 1945

Samling af førstehånds-vidnesbyrd fra ca. 35 personer, der enten er overlevende elever fra fejlbombardementet af Den franske Skole på Frederiksberg, 21. marts 1945, eller som var tæt på katastrofen, fx pårørende, redningspersonale, læger og sygeplejersker. Endda et indlæg fra en RAF-navigatør. Forfatteren (f. 1939) var selv som 5-årig elev på skolen, og hun skriver i bogen om den militære fejltagelse fra allieret side, da man under den planlagte aktion mod Gestapos danske hovedkvarter, Shellhuset, fejlagtigt også kaster bomber mod Den franske Skole. Men ikke mindst beretter hun om den nærmest lammende tavshed datiden undertvang de som blev berørt af bombardementet. Dengang var det ikke god pædagogik at tale højt med børn om den slags kriser. Forfatterens ønske er derfor at give både de overlevende, og ikke mindst de 86 børn og 13 voksne døde et eftermæle som nutiden også kan lære af. Det er en samling meget gribende vidnesbyrd man her kan læse. Tilgængelig dokumentar fra en dansk katastrofe vigtig at huske. I epilogen nævner forfatteren Piet Heins digt om at plante et træ for eftertiden, hun skriver så om sin egen bog "Måtte denne bog blive sådan et træ". Oplagt for historisk interesserede og til opgavebrug fra folkeskoleniveau.

Læs hele vurderingen