Bøger / faglitteratur / erindringer

Tanker ved tangenterne


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Med afsæt i sine år som musiker og iværksætter fortæller forfatteren (f. 1924) om sit liv inden for musik- og underholdningsbranchen. Efter salget af Metronome ernærer forfatteren sig nu som full time komponist og turnémusiker.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Claus Bundgaard

2007

I 1994 udgav forfatteren bogen Klaver med mer, som den dengang 70 årige musiker og komponist troede, skulle være hans eneste selvbiografiske bidrag. Den direkte anledning til, at han atter har udskiftet klaverets tangenter med pc'ens ditto, er den revival, som hans gamle melodier har fået i en technoficeret udgave med cd'en Jukebox (2004). Ellers består bogen fremdeles af en række punktnedslag i et langt liv med en særdeles begivenhedsrig og produktiv karriere. Lige som sin nulevende mor har hans drivkraft altid været at være glad for livet men aldrig tilfreds. Der er altid nye opgaver og oplevelser at glæde sig til at tage fat på. Så det er ikke en gammel mand, der ser tilbage på et levet liv, men en aktiv og legende musiker og livskunstner, der fortæller. De enkelte episoder bliver præsenteret og sammenkædet med stor elegance og uimponeret beskedenhed, som jeg tror vil tiltale mange af bibliotekets traditionelle biografilæsere. For de mere faktuelt interesserede er bogen forsynet med en værkfortegnelse over alle de film og teaterforestillinger, han har leveret musik til, samt en alfabetisk oversigt over de mange melodier, han har komponeret i årenes løb.