Bøger / faglitteratur

Tankefeltterapi : løsninger lige ved hånden


Beskrivelse


Om tankefeltterapi som metode, der kan afhjælpe forskellige ubehagelige tilstande. Anvisninger på behandling af angst og fobier, flyskræk, afhængighed, vægtproblemer, søvnløshed, depression, mareridt, kolik, indlæringsproblemer, eksamensangst, hovedpine, allergi m.m., så man kan behandle sig selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2005

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 8. nov. 2005

Tilgængelig psykologisk "gør-det-selv-guide", der fortæller om en nyere form for terapi, der bogstaveligt talt er lige ved hånden. Ideen er , at man med forskellige teknikker med 2 fingre banker let bestemte steder på kroppen, og derigennem påvirker de meridianer eller energistrømme, der er velkendte fx fra akupunktur og zoneterapi. De to forfattere, som privat også danner par, leder "Dansk skole for tankefeltterapi", der har uddannet mange af de ca. 1000 danske tankefeltterapeuter. Hanne Heilesen fortæller således om sit møde med tankefeltterapien (TFT): "Som skeptisk vendelbo troede jeg, Lars var blevet tosset, da han drog af sted på TFT-kursus i Norge. Jeg var ikke imponeret af de resultater jeg hidtil havde set, og jeg havde været noget irriteret over hans banken løs på mig, så snart jeg havde det mindste ubehag". Hanne Heilesen bliver dog overbevist, da hun ved en operation for modermærkekræft via TFT "fik vendt alle dødstankerne og angsten for hospitaler og læger". Som bogen forklarer: "I behandlingen kombineres østens viden om kroppens energisystem, beskrevet gennem meridianer, og vestens psykologiske samtaleterapi. På den måde forstærkes meridianstimuleringen gennem et mentalt fokus". Sympatisk og sober lille psykologisk selvhjælpsbog, der faktisk argumenterer ganske overbevisende, og giver praktiske værktøjer lige til at gå til.