Bøger / faglitteratur til børn

Tag ud i rummet med Mik Mekanik


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Mik Mekanik fortæller sin hund, Bøf, og os om himmelrummet og om at kigge stjerner, og vi møder hans veninde, professor Wilma von Winkelhock, som fortæller om planeterne og det uendelige rum.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2008

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 19. dec. 2008

Bogen kan læses af børn fra 10-11 år, eller bruges til oplæsning for børn fra 7 år fx i indskolingen og især i hjemmet.

Mik Mekanik er her for de lidt større børn, og den rammer ind mellem billedbogen og fagbogen. Mik Mekanik bruger sit eget udgangspunkt, hjemmet i Dybefos for at fortælle om fx himmelrummet til sin hund, Bøf. Det er "brødteksten" på de fleste højresider. Den er enkel, og vil kunne forstås af børn fra 6-7 år, mens Miks veninde, Professor Wilma von Winkelhock, fortæller om de forskellige planeter og universet med flere fakta til børn fra 10-11 år. Tegnede billeder i farver illustrerer teksterne undervejs i bokse og spalter. Billederne er både i vanlig Mik Mekanik-stil og ind imellem i en lidt mere præcis realistisk. De letteste tekster er let snakkende, men fungerer fint. Bagest en 6 sider lang tegneserie om det uendelige univers for de ældste eller mest interesserede børn. God forside, og fin bagsidetekst af Skandinaviens første mand i rummet, Christer Fuglsang.

Bogen er i familie med og ligner Alt om universet af Johan Lindstrøm, som nok mest er rettet mod børn fra 11 år, så har denne en lidt bredere - eller måske - diffus målgruppe. Til de yngre billedbogsbørn har vi Eva Malmborg Den lille rumskole.

Det er en charmerende og sympatisk fagbog om emnet, som ikke helt er for vanlige yngre Mik Mekanik-fans, hvoraf en stor del af de tidligere yngre fans jo er blevet ældre, og sikkert alligevel vil føle sig godt tilpas i Mik Mekaniks joviale verden.