Bøger / faglitteratur / vejledninger

Tag kampen op mod alkoholafhængighed : metoder til knægtelse af benægtelse


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Mekanismerne i alkoholafhængighed og konsekvenserne heraf samt praktisk vejledning for pårørende og arbejdsgivere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2010

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 27. apr. 2010

Overkommelig bog om alkoholmisbrug, både til den der drikker og måske især til dem, der ser på og gerne vil hjælpe et menneske ud af misbruget. Bogen indeholder både forfatterens personlige erfaringer som tidligere drikkende alkoholiker og mange gode råd til, hvad man kan gøre for at stoppe misbruget.

Forfatteren har selv en forhistorie som alkoholmisbruger, og har efter sin Minnesota-afvænning uddannet sig til addiction counselor. I bogen fortæller hun om sig selv, om mennesker hun har mødt i sin praksis, og deler ud af sin viden og erfaring om emnet. Hun skriver også om co-alkoholisme og intervention, altså hvordan man kan gribe ind overfor et andet menneskes misbrug. Bogen er almen tilgængelig og velskrevet, dog sat med en ret lille skrifttype. Den slutter med nogle tests, en liste med litteraturforslag og gode links, og til sidst et appendiks med forfatterens (korte) speciale fra DAC-uddannelsen.

Der er tale om en stærkt udvidet og omskrevet udgave af hendes Alkoholafhængighed fra 2005. Også udstyrsmæssigt fremstår bogen helt anderledes - med flot farveportræt på forsiden, anden papirtype og layout. Både friskere og væsentligt mere fyldig end den første udgave.

Udmærket, letlæst bog til støtte for især alkoholikerens pårørende, men også til misbrugeren selv. Bogen beskriver med god indsigt og forståelse sygdommen alkoholisme og dens indvirkning på alkoholikerens omgivelser. Forfatteren kender som afvænnet alkoholiker og uddannet rådgiver problemet indefra.