Bøger / faglitteratur

Tabte døtre : beretninger om tab og kærlighed


Beskrivelse


Kinesiske kvinder fortæller om hvordan de blev skilt fra deres børn. Om deres fortvivelse, sorg, savn og skyldfølelse. Og forfatteren giver også stemmer til mødre rundt i verden, som har adopteret små kinesiske piger.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2011

af

af

Anny Skov Madsen

d. 23. mar. 2011

Bogen henvender sig til samfundsinteresserede, adopterede og adoptionsforældre. Også læsere af serien Virkelighedens verden vil holde af en barsk men også ømt skrevet dokumentarisk beretning om kvinders vilkår i Kina.

På baggrund af sin egen historie, hvor forældrene pga. travlhed efterlod den nyfødte pige hos sine bedsteforældre, har Xinran opsøgt kvinder, der har været tvunget til at give deres nyfødte piger væk eller måske endda have været tvunget til at dræbe dem. Kinas etbarnspolitik og gamle traditioner, der giver drengebørn status og ære, bliver her synliggjort ved kvindernes egne barske fortællinger. Hun har opsøgt kvinderne og opsøgt medarbejdere på børnehjem, som i 1990'erne kun kunne tilbyde usle kår for de små piger. Også adoptivforældre får stemme i en medrivende bog, der sætter fokus på et tabubelagt emne. Forfatteren har arbejdet som radiovært i Kina, men flyttede i 1997 til USA. Hun er også internationalt kendt for Kinas døtre, 2002 og Kinas vidner, 2009.

S. W. Mosher: Chi An, 1995 er en dolumentarisk beretning om etbarnspolitikken.

Det er svært ikke at blive dybt berørt af de velfortalte historier om, hvordan kvinder og deres nyfødte piger er blevet behandlet i Kina. Hver historie rummer ubeskrivelig smerte og tab og giver dyb indsigt i kvindernes liv, som de nederste i hierarkiet, samfundet og politikken. For alle, der interesserer sig for kvinders og børns vilkår.


Jyllands-posten

d. 24. apr. 2011

af

af

Lone Nørgaard

d. 24. apr. 2011


Danmark Kina

Nr. 95 (2011)

af

af

Søren Clausen

Nr. 95 (2011)