Dansk debutroman om de skelsættende år 1969-72, hvor forandringen blæste ind over især de unge, der skulle eksperimentere med nye bo-, kærligheds- og familieformer. Bogen vil især interessere segmentet "der var der selv" og kan genkende det hav af detaljer, som forfatteren formidler

.

Venstreradikalisme, drømme om et bedre samfund, kollektivisme, hippiebevægelse, eksperimenter og alternative livsformer er tidstypiske karakteristika for tiden såvel som for romanens hovedpersoner, to unge par som gennemlever det hele på egen krop og sjæl. Helena læser kunsthistorie, kommer fra det bedre borgerskab og er kæreste med den venstreradikale Olav. Det andet par er Vivian, arbejderpige uden uddannelse, kæreste med håndværkeren Lars. Parrene mødes på fødestuen - hver med en lille nyfødt dreng. Forskellige baggrunde, men med samme drømme om et klasseløst liv uden snærende ejerskabsfølelser. De flytter selvfølgelig i kollektiv og kaster med det sammen alle småborgerlige tanker om parforhold og familieskab ud og lever i den åbne storfamilie. Men ikke uden følelsesmæssige konsekvenser for især kvinder og børn. - Tæt og ligefremt skildret

.

1970'erne danner også rammen om fx sidste års Profetens datter og Hvis sandheden skal frem. Syvmiledrømmen er noget mere kompakt, rig på detaljer, men knap så nærgående i personkarakteristikken

.

En næsten dokumentarisk roman om de eksotiske 1970'ere, rig på læring om perioden, men også med tendens til at tabe flyvehøjde pga. sin grundighed

.