Bøger / faglitteratur

Syv veje til kærligheden - og tre veje at undgå


Beskrivelse


Anviser tre veje for mænd og fire for kvinder mod mere nærhed, dybere kærlighed og bedre sex med deres partner, samt tre veje man bør undgå i parforholdet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. apr. 2014

af

af

Laura Michelsen

d. 1. apr. 2014

Henvender sig på et lettilgængeligt niveau til både mænd og kvinder, der ønsker at arbejde med kærlighedslivet.

En kærlighedsguide i lommeformat, der anviser tre veje for mænd og fire for kvinder mod mere nærhed, dybere kærlighed og bedre sex med deres partner. Det handler om at lytte, mærke efter, sige til og fra, kunne give slip og finde stoltheden frem. De tre sidste veje er afveje, som man skal undgå, der handler om brok, bebrejdelser og at bruge sex som straf eller belønning. Hvert kapitel beskriver en vej, hvordan man følger den, hvad man får ud af at følge den og afsluttes med et opsummerende godt råd. Stilen er kort, konkret og skematisk. Hvert kapitel har et afsnit til de modige, der er villige til at gå lidt længere ud ad vejen mod mere nærhed. Forfatteren udgav i 2010 romanen En kvinde tre mænd og har siden rådgivet om kærlighed, parforhold og samliv. Tankerne, principperne og rådene i bogen er udmærkede, men man savner mere dybde og vægt bag stoffet, der flere steder tenderer det overfladiske og klichéprægede. Rent sprogligt skæmmes udtrykket af mange fejl, både sjuskefejl og grammatiske fejl.

Der findes mange bøger om kærlighed og parforhold. Denne er i den lette ende med de hurtige, konkrete råd.

Trods de anførte fejl og mangler tænker jeg at bogen kunne være en hjælpende hånd til meget uvante læsere med udfordringer i kærlighedslivet og brug for korte og konkrete råd.