Bøger / faglitteratur

Syv gode vaner : personlig og professionel effektivitet


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2008

af

af

Jytte Bræmer

d. 31. okt. 2008

Efterspørgslen efter 1. udgaven har vist, at bogen har en særdeles stor målgruppe.

I mængden af "succeslitteratur", hvor der gives mange bud på metoder til at udvikle sig selv og sit liv, har denne vist sig at hæve sig op over alle de andre. Den er blevet et hit, og der har været ventelister på de fleste biblioteker. Coveys hovedbudskab er, at det kræver en nøjere analyse af, hvad ens personlige paradigme er, før man kan ændre noget. Man er nødt til at gribe et spadestik dybere ned og få klarhed over, hvilke grundlæggende antagelser og menneskesyn, der styrer ens handlinger. Der eksisterer kursusrækker og certificeringer i Coveys principper, så hans tankegods rækker langt videre end bogen.

Udgaven her er nyoversat, og centrale begreber er ændret, så de matcher nutidens sprogbrug. Den første udgave har efterhånden 20 år på bagen. De tidligere udgaver er formodentlig godt slidt på bibliotekerne, men kan sagtens anvendes side om side med denne.

Nyoversat udgave af bestselleren, der sikkert trænger til fornyelse rundt om på bibliotekerne.