Bøger / faglitteratur

Systematik og indlevelse : en indføring i kvalitativ metode


Beskrivelse


En indføring i den kvalitative forskningsproces. Med gennemgang af alle faser i arbejdet, fra formulering af problemstilling over indsamling af materiale til analyse af data og teoretisk refleksion.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2004

af

af

Martin Hjelmborg

d. 18. aug. 2004

Forfatteren er professor ved Institut for sociologi og samfundsgeografi i Oslo. Ud fra forskning og forelæsninger er bogen her blevet til, grundet behovet for en samlet, opdateret håndbog om emnet. Bogen er bygget op, så hvert kapitel omhandler de enkelte faser, fra opgave/projektformuleringen til det færdige, offentliggjorte resultat i nævnte rækkefølge. Den kvalitative metode modsat den kvantitative (= statistiske masseundersøgelser) er primært bygget op omkring interviews, der derefter bearbejdes, tolkes og nedfældes. Derfor handler bogen ikke blot om hvordan man finder et frugtbart forskningområde, men også, hvordan informanterne rent etisk skal behandles/beskyttes, både under interviewet og ved offentliggørelsen. Bogen har den nyeste opdaterede viden og denne er underbygget med talrige case-stories fra diverse sociologiske undersøgelser gennem det sidste halve århundrede. Trods det, at målgruppen primært er sociologistuderende, er sproget meget enkelt og direkte, uden megen brug af faglig jargon og kan derfor også bruges med stort udbytte af ikke-sociologer med tilsvarende opgaver, især handelsskoler og store virksomheder (markedsundersøgelser). Indhold, forord, litteraturliste (norsk, eng.), register.