At "Beskedenhed er en borgmesterdyd" er nok ikke et mundheld, man ville kunne få Christian Have til at være medunderskriver på. Han ville givetvis - med rette - påstå, at hvis man er beskeden nok, bliver man aldrig borgmester. Det er et gennemgående træk i denne særdeles spændende og lærerige bog om PR, at hvis man ikke får sig placeret i publikums bevidsthed, bliver man totalt overset og dermed glemt. Men han pointerer også, at det ikke er givet, at den, der råber højst, bliver mest hørt. Det gælder ved enhver begivenhed i det offentlige rum om på forhånd at analysere begivenheden, og at finde frem til den måde, hvorpå begivenheden bedst kan sælges. Ved hjælp af diverse begivenheder fra Melodi Grand Prix over forskellige teateropsætninger og rockkoncerter til filmpremierer fortæller han, hvordan man har forberedt begivenheden ("eventen"), hvordan man har forsøgt at formidle arrangørens tanker og planer via tredjeparten, pressen, til "billetkøberen". Jeg kan slet ikke stå for den gastronomiske måde, man fik præsenteret filmen Babettes gæstebud på. Det er hårdt slid at skabe succeser, men det lyder morsomt - og yderst ubeskedent

.