Bøger / skønlitteratur / roman

Syndfloder


Beskrivelse


Krimi. Politimakkerne Fredrika Bergman og Alex Recht er tæt på at miste fodfæstet i en sag med et hævnmotiv. Lige fra fundet af en dræbt mand med sin datters vielsesring på fingeren, fortsætter det med dødsfald omkring dem.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 2017

af

af

Helle Winther Olsen

d. 7. sep. 2017

Svensk, stærk og svimlende krimi med politimakkerparret Fredrika Bergman og Alex Recht i begivenhedernes maskinrum. En række mord som eksekveres ud fra et næsten gammeltestamentligt "øje for øje - tand for tand" motiv. Oplagt for den kræsne krimilæser.

Sjette selvstændige bog om politikollegerne Fredrika Bergman og Alex Recht, som på det personlige plan i dette bind udfordres af noget uudtalt mellem dem. Alex er kommet på fode efter sin kones kræftdød, mens Fredrikas ægteskab er ekstremt presset og snart ændres for altid. Handlingen sættes i gang af drabet på en mand, som findes med sin datters vielsesring på fingeren. Han er blot den første i rækken af døde og forsvundne, som sætter politistyrken på pinebænken i en sag, som tilsyneladende knytter sig til selvtægt og hævnmotiver. Og snævrer sig mere og mere ind mod politikredsen selv.

Velkomponeret og intens spænding i et plot, som ikke er til at begribe før ved slutningen. Spændingerne mellem hovedpersonerne er tillige en glimrende motor, der er med til at drive handlingen fremad. Meget elegant knyttes tråde til tidligere bind i serien, som langt fra at hæmme læsningen inspirerer til at støvsuge krimihylderne for mere. Olsson er en af tidens skarpe svenske krimiforfattere.

Der går en lige vej fra Henning Mankell, Arne Dahl, Lisa Marklund og Kjell Eriksson til Olsson. Trods individuelle forskelle i samme velskrivende liga med en veludviklet evne til at skabe spændende plot.


litteratursiden.dk

d. 16. nov. 2017

af

af

Rikke Bødker

d. 16. nov. 2017

Flere mord sætter de velkendte efterforskerne under pres, og tiden bliver en vigtig faktor i sjette, velstøbte bind om Bergman og Recht. Efter en længere pause er Ohlsson endelig tilbage med en krimi...