Bøger / skønlitteratur / roman

Syndebukken : krimi


Beskrivelse


Krimi. En indbrudsbølge plager et mondænt kvarter i Stockholm og ender med et drab. Er rengøringshjælpen indblandet eller den unge illegale arbejdsdreng? Kriminalinspektør Emma Sköld får sin sag for, og privat har hun en ubehagelig følelse af at være overvåget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2018

af

af

Lone Krøgh

d. 9. okt. 2018

En bølge af indbrud i en mondæn stockholmsk forstad ender med drab, og kriminalinspektør Emma Sköld får sin sag for. Det er sjette gang, at de mange læsere af nordiske femikrimier kan stifte bekendtskab med Emma Sköld, og man kan sagtens begynde her.

Kriminalinspektør Emma Sköld er presset privat, hvor hun afslår et frieri og føler sig overvåget. Samtidig kræver jobbet sit, da en teenager findes dræbt i en velhavervilla i Bromma efter et endnu et indbrud. Er nogen gået direkte efter teenageren, eller var det bare et indbrud, der gik galt? Mistanken falder umiddelbart på en illegal polsk rengøringshjælp og på en ung østeuropæisk arbejdsdreng, men efterhånden også på de mere eller mindre dysfunktionelle familier i nabolaget.

Udmærket og velfungerende femikrimi med et underholdende og velbeskrevet plot. Der er et stort persongalleri, og undervejs har man som læser stor fornøjelse af at forsøge at få hold på de mange spor.

Dette sjette bind med Emma Sköld er et af de bedre i serien, og Sofie Sarenbrant kan umiddelbart sammenlignes med krimiforfattere som fx Sara Blædel, Mari Jungstedt og Camilla Läckberg.