Bøger / skønlitteratur / roman

Swede Hollow


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Skildring af en gruppe svenske udvandrere, der i 1897 slog sig ned i nogle faldefærdige bygninger i Swede Hollow i Saint Paul, Minnesota. Der fortælles om årsagen til at de havnede her og hvordan de tackler livet på samfundets bund.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2019

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 21. aug. 2019

Velresearchet roman om en gruppe svenske udvandrere, der i 1897 slog sig ned i nogle rønner og skure i området Swede Hollow i Saint Paul, Minnesota. For læsere af historiske romaner.

Fortællingens hovedspor følger familien Klar, der består af forældrene Gustaf og Anne og deres tre børn, indledningsvis fra overfarten på Amerikabåden til ankomsten i New York. Her lykkes det ikke Gustaf og Anne at finde arbejde, og i desperation beslutter de efter et kortvarigt ophold at rykke videre til Swede Hollow i Midtvesten, hvor andre udvandrere har slået sig ned. Romanen skildrer familiens og andres mange år som uglesete på samfundets bund i Swede Hollow, hvor de kæmper for at skabe et bedre liv. Ola Larsmo, der er en svensk forfatter, har skrevet romanen på baggrund af omfattende research.

Larsmo beretter lavmælt om et meget interessant emne i historien. Centralt står, hvordan disse uglesete svenske udvandrere takler det hårde liv på samfundets bund i deres jagt på lykken i det fremmede. En meget menneskelig historie, der dog fungerer mindre godt som roman. Den virker noget konstrueret efter faktuelle forhold. Handlingen skrider desuden langsomt frem, og karaktererne savner dybde.

Mobergs ind- og udvandrerserie, der starter med Opbrud fra bygden, har i høj grad formet synet på udvandringen i Sverige. Den handler om en gruppe svenske bønders udvandring til Nordamerika omkring 1850 og deres liv som nybyggere i det fremmede. Larsmo giver en mere urban skildring.


Kristeligt dagblad

d. 23. sep. 2019

af

af

Claus Grymer

d. 23. sep. 2019