Bøger / faglitteratur / biografier

Suzuki-Torben - mit liv, min kamp


Beskrivelse


Suzuki-Torben (f. 1958) fortæller om det berømte møde med Henrik Sass-Larsen og serverer historier fra livet i rockermiljøet. Det centrale i beretningen er dog hans kamp mod myndigheder for at få lov til at se sit barn, som han har fået frataget retten til at se.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2020

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 6. maj 2020

Velskrevet biografi, hvor den tidligere Bandidosrocker Suziki-Torben, bl.a. fortæller om sin famøse kontakt med Henrik Sass Larsen og sin mangeårige kamp for at se sin søn. For læsere af rockerbiografier og dem der er, nysgerrige på kontakten med Sass Larsen.

Torben Ohlsen Jensen (også kendt som Suzuki-Torben for sin hang til motorcykler af dette mærke) blev landskendt, da han i en sen nattetime blev fotograferet i selskab med Henrik Sass Larsen. Det vakte gevaldig opsigt, at en så stor profil som Sass Larsen plejede omgang med en Bandidosrocker, og førte senere til at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes som minister. Her fortæller Suzuki-Torben om denne hændelse og serverer historier fra et usædvanligt liv i rockermiljøet. Det centrale i beretningen er dog hans kamp mod myndighederne for at få lov til at se sit barn. Historien er skrevet af Peter Grønborg og bygger på en række interviews med hovedpersonen og andre kilder.

Forfatteren formår flot at give Suzuki-Torben sin egen stemme, hvor hans ærlighed og hans meninger om fx opdragelse, serveres råt for usødet. Den er let at læse, og det er tankevækkende at høre om hovedpersonens kamp for at se sit barn.

Der er udgivet et væld af "Rockerbiografier" som fx Bad Company , men denne adskiller sig ved at have fokus på Suzuki-Torbens kamp for sin søn. I programmet "Min far er rocker" fortæller Suzuki-Torbens anden søn, Thorbjørn, om sin far og opvækst.