Bøger / skønlitteratur / roman

Susannah


Beskrivelse


Fantasy. Efter at have hjulpet beboerne i Calla Bryn Sturgis med at bekæmpe ulvene, splitter selskabet op, og ender i nutidens USA, hvor de stadig fortsætter den farefulde færd mod Det Mørke tårn.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2005

af

af

Karsten Just

d. 18. okt. 2005

Sjette bind i serien om revolvermanden Roland og hans følgesvende på vejen mod Det mørke tårn, som startede i Revolvermanden, 1991. Hvis man har læst serien, er man fanget ind i dette sære univers, hvor fortid og nutid blandes, hvor mørke kræfter må bekæmpes, og hvor det onde hele tiden lurer i baggrunden. Mia har brugt Susannahs krop og via en magisk port, ladet sig transportere til New York anno 1999. Hun skal efter ordre fra Den Purpurfarvede Konge føde sit barn. Roland og Eddie er i deres jagt på antikvaren Calvin Tower landet i Maine i 1977, og Callahan, Jake og Oy følger Mias spor i et forsøg på at forhindre fødslen, som vil ødelægge Det mørke tårn, og måske hele verden. Som sædvanligt hos King er det en velskreven fabel, og hvis man smider alle forbehold til side, og blot lader sig suge ind i beretningen, bliver man underholdt på bedste vis. At Kings person så også pludselig spiller en rolle i historien, er et yderligere element i denne fortælling, som nok kræver at man læser serien i den rigtige rækkefølge, ellers taber man snart tråden. Syvende, og sidste bind i serien, skal så få alle de mange hændelsesforløb til at gå op i en højere enhed. Det ser vi frem til med stor spænding.


litteratursiden.dk

d. 23. nov. 2004

af

af

Jette S. F. Holst

d. 23. nov. 2004

I dette sjette og næstsidste bind om Det Mørke Tårn er Susannah gravid og besat. Efter opgøret i Calla stikker hun af, og Roland, Eddie og Jake må tilbage til vores verden for at finde hende. Men tide...