Bøger / faglitteratur / vejledninger

Sund på halvvejen : energi til hele livet


Beskrivelse


Om at få energi året rundt og forvalte den rigtig, holde stofskiftet og hormonsystemet i balance, forebygge smerter og småskavanker og om at holde kroppen smidig, knoglerne stærke og hjernen skarp.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2011

af

af

Katja Larsen

d. 21. sep. 2011

En bog til kvinder, om hvad der sker i kroppen i 40'erne og 50'erne.

Søs Wollesen har skrevet denne bog om og til kvinder over 40 for at vise hvor naturligt det er med forandringer i kroppen og psyken - også inden overgangsalderen. Den kvindelige læser får opskriften på hvordan man holder sig stærk og sund og udsætter de værste fysiske og mentale skavanker som alderen fører med sig. Udover at være læge er Wollesen psykoterapeut og brevkasseredaktør i Femina. I Sund på halvvejen forklarer Wollesen hvad der sker i kroppen og hvorfor, samt giver bud på, hvad læseren selv kan gøre for at vedligeholde et sundt legeme. Opskriften er bl.a. at finde i motion, kost, søvn og god hormonbalance. Det er velskrevet og lettilgængelig information som alle kvinder fra 40+ vil få gavn af.

Sund på halvvejen henvender sig til kvinder, der endnu ikke er gået i overgangsalderen. Selve opskriften er måske ikke helt ny, men pointen at der sker forandringer allerede inden overgangsalderen gør bogen særdeles velkommen på bibliotekerne. Der er intet nyere om emnet.

Sund på halvvejen er lettilgængelig viden om hvad der sker i kvindens krop når hun runder de 40, samt hvad hun kan gøre for at bevare et sundt og afbalanceret legeme. Opskriften er egentlig simpel og mange kvinder vil få gavn af denne vejledning.