Vil du gerne starte dagen på en sund og nem måde? Så skulle du kigge nærmere på denne inspirerende og appetitvækkende kogebog. Over 150 opskrifter på morgenmad, der alle kan eller skal serveres i en skål. For dig, der leder efter et sundt alternativ.
Bogen indledes med en kort introduktion, hvor emner som; frugt, kornprodukter eller drys og pynt bliver berørt. Herefter kommer bogens hovedafsnit med over 150 opskrifter, hvorefter den afsluttes med et alfabetisk register. Hver opskrift har en "label" fx vegansk, vegetarisk eller RAW. Ingredienserne i opskrifterne er produkter du finder i ethvert velassorteret supermarked. Alle opskrifterne er ledsaget af et billede, der viser den enkelte servering. Alle portionerne er til en enkelt person.
En letforståelig kogebog, der med sit indhold af opskrifter kan få selv den mest hardcore morgenmadsfornægter til at sætte sit til bordet. Personligt, som amatørgastronom og madelsker, mener jeg dog af nogle af opskrifterne er en anelse for kreative, men der er dog bestemt andre, der skal afprøves. Bogens register er let at slå op i og opskrifterne er meget nemme. Den solide hardbackindbinding tåler at blive brugt i et køkken.
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.