Bøger / faglitteratur / kostvejledninger

Sund mad til gravide og ammende : de seneste forskningsresultater og de bedste opskrifter


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2008

af

af

Laura Michelsen

d. 19. sep. 2008

Til alle vordende og nybagte mødre kommer her biblen, de vil elske og bruge rigtig meget.

Bogen kommer ind på alle de aspekter, jeg i hvert fald kan komme i tanker om af kost og vægt i forbindelse med graviditet og amning. Den stiller og besvarer rigtig mange af de spørgsmål, som gravide og ammende mødre stiller sig selv. Først og fremmest hvor meget og hvad må/skal jeg spise? Men også spørgsmål om miljøgifte, toxoplasmose, listeria, vegetar- og anden specialkost, blodsukker, vitaminer og mineraler. Bogen har også et kapitel om træning under graviditeten, et kapitel om ernæringsfakta og til slut en opskriftdel med meget appetitvækkende fotos. Bogen er lille og lækker udenpå og rummer rigtig meget information formidlet i et lige så lækkert lay-out indeni. Mange korte afsnit, tjeklister og faktabokse gør siderne overskuelige og indbydende. Forfatterne er henholdsvis diætist og læge med ernæringsekspertise, hvilket viser sig i fremlæggelsen af de seneste forskningsresultater på området og en generelt meget professionel tilgang til emnet.

Jerk W. Langers Kost og graviditet fra 2004 er også god, men har mere fokus på kostens indvirkning på barnets helbred og intelligens. Denne supplerer den øvrige litteratur på området godt.

Jeg er ikke i tvivl om, at rigtig mange vil bruge denne bog. Den ser indbydende ud, har et handy format, et højt informationsniveau og virker meget professionel og tillidsvækkende.