Bøger / faglitteratur

Sund baby uden kemi : giv dit barn en god begyndelse uden skadelige stoffer


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Gode råd til at styre uden om de problematiske stoffer i bl.a. plejeprodukter, babyudstyr og legetøj. Endvidere viden om hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer samt tips til at finde de gode produkter.

Indhold

Giv dit barn en god begyndelse ; Gravide og ammende ; Styr på udstyr ; Ren baby ; Leg ; Godt indeklima ; Miljømærkning


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2010

af

af

Lis Pedersen

d. 11. okt. 2010

Bogen henvender sig til par, der er gravide eller som har små børn. Andre der gerne vil vide lidt om hormonforstyrrende stoffer kan også lære af bogen.

Forfatteren er leder på et miljøcenter på Østerbro og arbejder med sundhed og miljø, blandt andet via foredrag om den sunde baby. Hormonforstyrrende stoffer kan medføre misdannelser på fostre, og dette sker stadig oftere. I bogen giver hun de gravide og småbørnsforældrene en håndsrækning, så de bedre kan undgå de skadelige stoffer. Hun inddrager slet ikke kosten, siger her kun: spis økologisk, men kemien kan sagtens udfylde pladsen. I første kapitel gennemgår hun grupperne af hormonforstyrrende stoffer, hvad bruges stofferne til, og hvad mon der sker når man får dem alle på en gang? men også de allergifremkaldende stoffer behandles her. Dernæst følger tematiske kapitler, fx udstyret til barnet, kropspleje, indeklima, og til sidst gennemgås miljømærkerne, der er relevante www.-adresser, og indkøbslisten, der fortæller, hvilke navne man skal kigge efter og undgå, når man køber ind. Til sidst er der register. Sproget er moderne, enkelt og let at forstå, og det er en informativ bog, som ikke kræver kendskab til stofferne på forhånd.

Der findes ikke en bog, der kun har fokus på disse stoffer. Der er tidligere kommet bøger om den farlige kemi, vi bruger til rengøring m.m. fx Farligt - ufarligt, 2002.

Det er en rigtig god bog om en stadig større fare for vore børns sundhed, som fortjener stor udbredelse.