Bøger / faglitteratur

Sukkerbomben : slip af med din sukkerafhængighed


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2005

af

af

Lis Pedersen

d. 19. nov. 2005

Indtager man for store mængder kulhydrat, stiger blodsukkeret voldsomt for derefter at falde drastisk. De store udsving har mange reaktioner: bl.a. overvægt og humørsvingninger. Hos nogle mennesker fører det til afhængighed af andre stoffer, det kan være såvel alkohol som arbejde og sport i overdreven mængde. I bogens første halvdel beskriver Jonsson - leder af et svensk center for multiafhængige - selve problemet. I et enkelt sprog forklares de vanskelige processer i hjernen og følgerne heraf. Desuden forklarer hun grundigt, hvad kuren er, og hvordan den påvirker hjernen. Indimellem er der casestories fra patienter, som har fået hjælp på behandlingscentret. I anden del af bogen følger selve kuren: her beskrives såvel den fysiske som psykiske påvirkning der sker, og Jonsson giver gode råd om, hvordan man håndterer påvirkningerne. Det er svært, for det er en afhængighed på linie med nikotin og alkohol, men det er fine vejledninger hun giver. I dette afsnit findes lister over en del af de fødevarer med usynligt sukker, fx flere i nogle karryblandinger. I sidste del er der opskrifter, de fleste enkle og med almindelige ingredienser. Sidst er der adresser, noter, litteratur og register. En meget brugbar bog, som vil have samme publikum som Mad - din mirakelmedicin, 2001.