Bøger / faglitteratur / opgaver

Styrketræning for venstre hjernehalvdel : forøg din hjernes kondital


Beskrivelse


Om hjernens funktion og hvordan man kan stimulere den venstre hjernehalvdel ved hjælp af opgaver, udfordringer og øvelser.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. mar. 2005

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 29. mar. 2005

Bogens forfattere er henholdsvis grundlægger af Brainwaves Center (Allen Bragdon) og doktor i filosofi ved Berkeley University, Calif., (David Gamon). Forfatterne redegør i et ligefremt, tilpas tilgængeligt sprog for de medicinsk-videnskabelige iagttagelser der populært sagt ligger til grund for "arbejdsdelingen" mellem højre og venstre hjernehalvdel. På den baggrund fokuseres især på venstre hjernehalvdel og dens evne til analytisk arbejde indenfor fx sprog, matematik, logik m.v. Tesen om at hjernen skal arbejde og holdes i gang underbygges således, og til hvert korte afsnit der alle nærmest har karakter af synopsis, følger en række opgaver der ved første øjekast måske synes at signalere stor gådebog, men som ved eftersyn og undervejs nok stikker lidt dybere. Bogen rummer interessante og for lægmand formentlig undrende iagttagelser om hemisfærernes måde at arbejde på, og ikke mindst deres suveræne evne til at komplettere hinanden. Hvor får de det dog fra? Her har bogen en styrke også pædagogisk, omend man som læser undervejs kunne ønske sig lidt mere end hvad de korte lidt "dummies-agtige" tekstafsnit tilbyder. En bog der nok skal fange en del læsere der udover ovennævnte tillige bagerst får opgaveløsninger samt godt 100 litteraturhenvisninger af akademisk tilsnit.


Computerworld

Årg. 25, nr. 17 (2005)

af

af

Henrik Jørgensen

Årg. 25, nr. 17 (2005)