Bøger / faglitteratur / øvelser

Styrk styrkerne


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Med udgangspunkt i 24 forskellige karakterstyrker gives redskaber til hvordan man identificerer sine egne styrker, finder sin indre motivation og bliver en mere værdifuld medarbejder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juni 2014

af

af

Mette Fersum

d. 20. juni 2014

Til medarbejdere og ledere med interesse for organisationsudvikling og fokus på, hvordan forskellige styrker kommer bedst muligt i spil.

A.F. er ledelseskonsulent og har tidligere været ansat i slædepatruljen Sirius i en militærenhed på Grønland. Han kombinerer styrkerne med sine oplevelser med livet i Grønland, hvor han oftest var alene med en makker og 11 hunde under ekstreme forhold. Hans udgangspunkt er 24 forskellige styrker udviklet af Martin Seligman. Styrkerne er bl.a. videbegær, tilgivelse, tapperhed, kreativitet og generøsitet. Alle skal deltage aktivt for at en organisation kan fungere, og det belyses med slædehundenes funktion, hvor alle kender deres plads, og har hver deres funktion. Et af kapitlerne handler om "at gå i hytte". Med det mener han, at det er vigtigt, at man stopper helt op og kommer helt ned i tempo. En mulighed er bl.a at lave en firmaudflugt uden nogen agenda. Han mener, vi bliver mere effektive. Generelt handler bogen om kommunikation, om motivation, mod, komfortzoner, viljestyrke og positiv psykologi. Det handler om at slå automatpiloten fra. A.F. skriver fint og enkelt. Han anbefaler, at bogen læses sammen med en makker, og at man taler om styrkerne.

En del teorier er kendt fra andre bøger om positiv psykologi og motivation. A.F. nævner bl.a. selv Nærvær, 2013 og En invitation til positiv psykologi, 2010.

En fin bog. Mange mænd vil måske læse den, fordi de kan forholde sig til forfatterens ekstreme oplevelser i Grønland.