Bøger / faglitteratur / erindringer

Stylelife challenge : lær at mestre spillet på 30 dage
Style-logbogen : scorekunstnerens regelsæt


Beskrivelse


1. del er et 30-dages øvelsesprogram i at score kvinder. 2. del rummer Neil Strauss' (f. 1971) personlige beretning om hans livsstil og i en slags logbog, som opsummerer et regelsæt og bl.a. gør sig tanker om monogami.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2009

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 4. maj 2009

Er udelukkende en bog for mænd om erotisk personlighedsudvikling, men mon ikke nysgerrige kvinder smuglæser?.

Afskriver du Neil Strauss' bøger som gold maskulin lir og overgearet selvsikker misforståelse af hvad kærlighedslivet er, har du måske politisk korrekt ret? Men du går glip af en velskrivende, tidligere journalist på Rolling Stone, forfatter og scorings-guru, der også skriver meget tankevækkende om det maskuline erotiske univers, så enhver mand kan spejle sig heri. Score-Kaj eller ej. Strauss' nye bog bygger på Spillet fra 2006, men efterfølgeren er en mere konkret manual i kvinde-scorings-succes. At det drejer sig netop om at score kvinder i kvantitet, kvalitet og variation vidner fx dette udpluk om, hvor Strauss siger til én af de "guruer" han har lært "spillet" af: "Jeg vil lede unge jomfruer i fordærv, vække henslumrende lyster hos misfornøjede husmødre, forføre og blive forført af stjerner, studiner, foldeudpiger, forretningskvinder og tantra-kærlighedsgudinder." Manende mantra eller kvalmekost, døm selv! Bogen er delt i et 30 dages kursus og i en slags logbog, hvor Strauss, der i scorings-universet lyder navnet "Style", opsummerer et regelsæt og bl.a. gør sig tanker om monogami mon "dutter", hvis man(d) engang har smagt den tvivlsomme og altid flygtige sødme som gevaldig scorekarl.

Kun forfatterens egen tidligere bog ligner.

Provokerende, kontroversiel, selvsmagende selvhøjtidelig, men også underholdende, tankevækkende, indsigtsfuld og heldigvis befriende humoristisk.



Informationer og udgaver