Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Strikkede babydrømme : skønne opskrifter til de helt små (0-2 år)


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


22 opskrifter på bluser, sweatre, trøjer, veste og forskelligt tilbehør.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2013

af

af

Ann Luther Petersen

d. 18. sep. 2013

Inspirerende strikkeopskrifter til de helt små ml. 0-2 år. Skønt nogle modeller er ret enkle, henvender bogen sig primært til den øvede strikker.

Titlen Strikkede babydrømme er passende, da bogen byder på en sand drøm af smukke mønstre, romantisk layout og søde småbørn. I alt 22 modeller er fordelt på bl.a. bluser, sweatre, trøjer, veste og forskelligt tilbehør. Det meste kan bruges af både drenge og piger, hvilket gør bogen meget anvendelig. Hver opskrift beskrives udførligt, herunder monteringen, og med flere billeder af hver model, får man en god fornemmelse af, hvordan den ser ud på. Vil man have opskrifter med bamser, bjørne eller balloner, så er det ikke denne bog, man skal vælge. Her får man i stedet strik med et elegant udtryk, hvor fokus er på strukturen i det enkelte mønster. Vibe Ulrik Søndergaard er uddannet modedesigner og skaber strikdesign til internationale modehuse. Hun har tidliger udgivet Strikket med kærlighed : 24 opskrifter til piger i størrelse 3-8 år.

Der er mange bøger med strik til børn, men knap så mange inkluderer designs til de små under 2 år. Der findes heldigvis undtagelser. Børnestrikket, 2010 af Sys Fredens rummer bl.a. strikkede modeller til små børn under 1 år. Ligeledes kan nævnes Spirrevipstrik og herlig hækling : for børn fra 0-6 år, 2007 af Britta Wilfert.

Inspirerende bog med elegante designs til både drenge og piger i alderen 0-2 år. Bogen giver én lyst til at finde strikkepindene frem med det samme.