Bøger / faglitteratur / strikkemønstre

Strikkebog - strik fra før og nu : 200 strikkemønstre, 35 opskrifter


Beskrivelse


Både et historisk værk med gennemgang af nedskrevne mønstre fra Sine Andresens "Strikkebog til Skole og Huusbrug" (1845) og en nutidig opskriftssamling med anvendelse af disse mønstre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2019

af

af

Camilla Sejerøe

d. 20. aug. 2019

En oversættelse af den første danske strikkebog fra 1845. Her præsenteres både historiske mønstre og nutidige opskrifter. Til strikke- og historieinteresserede.

Vivian Høxbro har gennemgået Sine Andreasens lille "Strikkebog til Skole og Huusbrug" fra 1845. Hun har lavet diagrammer og mønstre ud fra Sine Andreasens anvisninger. Det er altså både et historisk værk med gennemgang af de nedskrevne mønstre og en nutidig opskriftssamling med anvendelse af disse mønstre. Der er mange diagrammer og fotos af mønstre. Forrest forord af Sine Andreasens tiptipoldebarn. Desuden optrykt af Sine Andreasens eget forord til 2. udgaven fra 1847, samt historiske noter om Sine og hendes samtid. Bagerst strikkeordbog, forkortelser og symbolforklaringer, samt ord fra Sines strikkebog og litteraturliste.

En meget fin og gennemarbejdet bog, der gør en dyd ud af ikke kun at være historisk, men også at være et nutidigt, brugbart værk. Derfor er det Vivian Høxbros nyfortolkede opskrifter vi får i stedet for Sines egne. Det giver god mening i sammenhængen.

Vivian Høxbro gjorde lidt det samme oversættelsesarbejde i sin tidligere bog, Strik danske stjernetrøjer, hvor hun også genskaber historisk strik, så det bliver brugbart i en nutidig sammenhæng.