Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Strik en lille trekant : til småfolk


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Strikkebog hvor garnresterne bliver til trekanter. Med vejledninger på bl.a. bluser og kjoler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2016

af

af

Malene Møller Larsen

d. 15. nov. 2016

Strikdesigneren Irene Jensen har kastet sig ud i små strikkede trekanter til småfolk. En strikkebog som henvender sig til let øvede strikkere.

Alle modellerne starter med en trekant. Den strikkede trekant er et grundprincip, som Irene udførligt har gennemgået i sin første bog "Strik en trekant og få brugt dine garnrester". Kjole med stofnederdel, pigetop og sweater med ribærmer er alle modeller fra 3-12 mdr. i forskellige garnkvaliteter. Der er ikke angivet garnmærke, hvilket lægger op til eget valg af garn eller brug af garnrester. Illustreret med fotos af hver model samt enkelte fotografier af finesser.

Irene Jensen kan noget med strikkepinde. Hun var deltager i første sæson af "Den Store Strikkedyst" og i 2015 vandt hun DM i hurtigstrik. "Strik en lille trekant" er en lille bog, som giver inspiration til unikt design. Ulempen ved eget garnvalg kan være usikkerhed omkring hvorvidt modellen får den rette pasform. Bogens layout er meget enkelt.

Teknikken er tidligere set i strikkebøger fra 1980'erne. Irene Jensen har tidligere udgivet Strik en trekant og få brugt dine garnrester, 2016. I "Strik en lille trekant" er opskrifterne lidt mere detaljerede og med flere finesser.