For videregående interesserede i besættelsen og Sønderjylland.

1945 ændrede Frøslevlejren navn til Fårhuslejren med skift af klientel fra modstandsfolk til landssvigere. De indsatte var især i den første tid fra det tyske mindretal, men senere kom også en del fra det øvrige Danmark for at afsone. 3000 fra det tyske mindretal blev dømt især for frivillig militærtjeneste i SS og i Zeitfreiwilligendienst, som var et tysk uniformeret hjemmeværn, der også blev sat ind mod det danske flertal. Fårhuslejren blev et symbol for mindretallet, hvor mange toneangivende aldrig selvransagede mht. nazifortiden men påberåbte sig offerstatus. Bogens sidste del konkluderer her, at retsopgøret var retfærdigt under omstændighederne, og mindretallet som andre ikke blev dømt på nationalt sindelag men på deres handlinger. Værket er resultat af et stort forskerarbejde og mange kilder. Det kommer grundigt og dybdeborende analyserende om emnet og lader flittigt kilder, breve og fangeskæbner tale, hvilket sammen med episoder fra livet i lejren opbløder fremstillingen, men kan også ofte sammen med detaljerigdommen skygge for de store linjer og gøre fremstillingen vel voluminøs.

Intet tilsvarende om Fårhuslejren. Af forfatteren, der er historiker, bl.a. Grethe Bartram og andre besættelsesbøger.

Et velresearchet, omfattende og vigtigt værk for interesserede i besættelsen. Bogen tilføjer på udmærket vis et meget sparsomt belyst stykke besættelseshistorie, men er noget voluminøs.