Læsere af spændingsbøger om 2. verdenskrig kan her (gen)læse et par spændende bøger. Emnet interesserer mange, og de nye omslag vil sælge bøgerne fint.

Stormvarsel er om den blandede tyske besætning på et gammelt skib på en dumdristig færd fra Brasilien til Tyskland i 1944. Hertil kommer flere parallelhandlinger med tyske bombere, ubådsbesætninger og en berømt ubådskaptajn samt engelske tropper, en pensioneret admiral og befolkningen i øvrigt på en ø ud for Skotland, og alle brikkerne fader på plads til sidst i en orkan. Dødeligt dobbeltspil er om en amerikansk oberst, der i 1944 strander på den tysk besatte ø Jersey og skal reddes tilbage til England af hensyn til D-dag. Historien fortælles i en nutidig ramme, og også i denne bog er der flere sammenhængende sidehandlinger om dobbeltagenter på begge sider, Rommels kupplaner mod Hitler samt luftangrebene på London.

Forfatteren har været på banen i mange år, så han er kendt. De to bøger er identiske genoptryk af de tidligere udgaver af Stormvarsel (Lademann 1978/1983) og Dødeligt dobbeltspil (Lademann/Vinten 1988/1993), og målgruppen har fra samme periode bl.a. disse oplagte forfattere at sammenligne med: Alistair MacLean, Ken Follett, Colin Forbes, Douglas Reeman, Brian Callison og Ib Melchior. Bøgerne er i billigbogsudstyr med dårligt papir og relativt lille sats.

Ikke verdenslitteratur, men gedigen underholdning. Elementært spændende bøger med nuancerede billeder af folkene på begge sider af fronten.

Jack Higgins' nye roman foregår, ligesom Ørnen er landet under 2. Verdenskrig. En håndfuld strandede tyske søfolk "låner" en alderstegen bark for at sejle fra Brasilien til Tyskland. Om bordbefinder sig desuden nogle passagerer, bl. a. en gruppe tyske nonner. Der er i bogen flere handlinger, der efterhånden griber ind i hinanden, for til sidst at forenes under redningsaktionen ibogens slutning, hvor barken forliser under en orkan ved Hebriderne. I aktionen deltager militærpersoner, tyske såvel som allierede, og civile af begge køn. Det er en fantastisk, men ikke urimelighistorie, og beskrivelsen af det gamle sejlskibs tur over Atlanten virker ret realistisk, ligesom den afsluttende redningsaktion, der gennemføres med store, men ikke vildt overdrevnekraftpræstationer. Personerne er ikke delt op i sorte og hvide, de fleste af dem er for det meste en smule for hvide, og alle officerer er, uanset nationalitet, absolut gentlemen, men de fungereri den spændende handling, og selv omoplægget er til stede, slipper man for den for genren sædvanlige sødladne kærlighedshistorie, hvor helt og heltinde får hinanden på sidste side.