Bøger / faglitteratur / lejrkogebøger

Stormkøkkenet : kogebog til mad i naturen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. mar. 2012

af

af

Christine Christensen

d. 20. mar. 2012

Brugbar lille spejderkogebog om at lave mad i det fri. Velegnet til spejdere, fritidsklubber og friluftsentusiaster som campister, kanosejlere og festivalfolk, der ønsker alternativer til dåsemad og havregrød.

En meget fin og handy udendørs kogebog. Opskrifterne er specielt udviklet til et stormkøkken (trangia), så de er lette at gå til. Bogens sider er laminerede og kan derfor tåle at ligge i en rygsæk i regnvejr eller hænge i et bælte, hvilket det lille format gør den velegnet til. Opskrifterne spænder vidt fra en simpel pandekageopskrift til kokossuppe med nudler, sprøde tortillas med bønnefyld og bærskum med crunch. Alle opskrifter har tydelige symboler for antal portioner, det nødvendige udstyr, sværhedsgrad og hvilke dele, der med fordel kan forberedes inden man tager hjemmefra. Bogen er gennemillustreret med indbydende fotos af de færdige retter.

Trangia på fjeld & camping af Inie Færk Sørensen og Vild med - bålmad og bagning af Anja Jakobsen er oplagte at sammenligne med. Nærværende titel adskiller sig fra disse ved sit lille format og coatede sider.

Stormkøkkenet er en grundkogebog med forslag til morgenmad, middagsretter og dessert på trangia. Bogens lækre layout og handy lille format gør den oplagt at tage med i rygsækken på vandretur, spejderlejr eller fisketur. Den kan også bruges til en tur på stranden en sommeraften med tæppe og familien under armen.