Omkring midten af 1970'erne udsendte Dan Turèll med korte mellemrum tre næsten lige store digtsamlinger med et indhold af lange, frit associerende improvisationer over bestemte temaer. Storbyhverdagen, populærkulturen og kærligheden var tre af de faste hjørnesten i en poesi, hvis stilistiske inspirationskilder var beatlyrikerne i USA, og hvis åndelige kraftkilder hed Ginsberg, Ferlinghetti, Corso og Kerouac. Nogle af digtene i de tre samlinger var frie gendigtninger af inspirationskildernes tekster, mens flertallet af Dan Turèlls digte fra 1976-77 primært havde energien og livsgnisten til fælles med de amerikanske forbilleder. Den løst associerende udtryksform står og falder med intensiteten i indholdet, og en del af teksterne i Turèlls storbytrilogi mangler den nerve, som kræves for at løfte indholdet fra det småsnakkende til det engagerede. Forfatteren selv var udmærket klar over det ujævne niveau i digtene, og det var bestemt ikke tilfældigt, hvilke tekster han udvalgte til sine fremførelser med og uden musikledsagelse. "Det er ikke let" og "For meget, mand", to af samlingens kendteste digte, rummer netop det element af humor og desperation, der karakteriserer de langtidsholdbare tekster. Klassisk Turèll, på godt og ondt.