Bøger / faglitteratur til børn

Stor, større voksen : hvad sker der i min krop?


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2006

af

af

Ulla Møller

d. 7. feb. 2006

En fin titel til børnebibliotekets hylder i gruppe 61.266. Bogen henvender sig specielt til børn i præpuberteten. Bagsideteksten siger børn fra 8 år, jeg vil nok sige fra 10 år. Der findes flere nyere titler om emnet, men ingen for så unge børn. Den fortæller sobert og uden at fjerne "sommerfuglestøvet", men samtidig informativt og ligefremt om piger og drenge, krop og kærlighed, venskab og seksualitet, forplantning og fødsel. Teksten er relativt kort og let at læse. Den suppleres af mange på en gang sjove, rørende og kloge citater fra børn i alderen 7-12 år om deres tanker omkring bogens emner, samt af faktabokse og forskellige korte case stories. Tilsammen giver det siderne et afvekslende og indbydende layout. Bogen er illustreret med få udmærkede farvefotos, der i forbindelse med en kort tekst indleder de forskellige afsnit. Desuden er den gennemillustreret med mange charmerende tegninger af børn og unge, udført i den tegnestil der karakteriser flere af de tyske billedbøger og fagbilledbøger, vi har set i de sidste par år. Hertil kommer flere enkle og overskuelige anatomiske tegninger. Hvert afsnit er trykt på papir i forskellige pastelfarver, det gør det let at orientere sig i bogen og slå ned på det emne, der er mest interessant lige nu, og sammen med et festligt lakrødt omslag får det målgruppen til at lægge mærke til netop denne titel.


Kristeligt dagblad

d. 22. apr. 2006

af

af

nygaard

d. 22. apr. 2006



Informationer og udgaver