Bøger / skønlitteratur / roman

Stjålet identitet : kriminalroman


Beskrivelse


Krimi. Roland Benito bliver tilkaldt til et mord på Retspsykiatrisk Afdeling, og det viser sig hurtigt at have tråde til en dræbt pige i Venedig og til identitetstyveri.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2012

af

af

Stine Grabas

d. 8. juni 2012

Til den store gruppe af umættelige krimielskere. Bogen er en fortsættelse af serie, så bogen vil sælge sig selv til de trofaste læsere.

5. selvstændige bind om den italienskfødte kriminalassistent Roland Benito og den arbejdsomme journalist Anne Larsen. En sygeplejeske bliver dræbt ved flugten af en patient fra Retspsykiatrisk Afdeling i Århus. Patienten er dømt for drabet på sin søn. Benito tager den gamle sag op om drabet på sønnen og efterforskningen fører tilbage til et ferieophold i Venedig et år tidligere, hvor en dansk pige bliver dræbt lige udenfor patientens hotel. Bogen kommer omkring aktuelle emner som identitetstyveri, Facebook og debatten om kamphunde, som godt nok pt er ved at uddø. Dette 5. bind kan sagtens læses selvstændigt, men der er en del referencer til de tidligere bind, så de skal helst læses i rækkefølge. Velskrevet og spændende hele vejen igennem med et godt drive og et godt plot. Personligt sidder man tilbage med en følelse af væmmelse i erkendelsen af hvor nemt det er at stjæle en andens identitet og smadre den andens liv fuldstændigt.

Gammelgaard Madsen lægger sig i rækken af krimiforfattere som Blædel, Egholm og Wolf. Den markante forskel er dog den mandlige kriminalassistent som hovedrolleindehaver, så betegnelsen femikrimi, kan man ikke helt kategorisere den som.

Spændende krimi med de aktuelle emner kamphunde og Facebook, som de bærende elementer. 5. del af serien med Roland Benito, og den vil helt sikkert tilfredsstille de mange krimilæsere.