En dreng ser sin familie gå i opløsning. Stille og godt fortalt, realistisk og satirisk sætter denne roman fokus på voksne og deres (livs)løgne

.

Forfatteren er debutant og brager her igennem med en fortælling om Christian, der bor med sin familie et sted i Danmark på en åh så genkendelig villavej. Mor og far taler ikke sammen, og de taler heller ikke med Christian, der helst sidder i ensomhed på sit værelse. Fortielserne, ubehjælpsomheden og afmagten vokser og vokser, mens Christian og moren flytter for sig selv og advokaten flytter ind, mens faren bliver tilbage. Carsten Boes sprog er på en gang knapt, veldoseret og effektivt. Man suges ind i Christians verden og sidder med voksne øjne og afkoder det, han ikke selv formår at tolke. Omslagets tre aber, der holder sig for mund, øjne og ører er symptomatisk for den verden, personerne lever i

.

Det, at begivenhederne er skildret fra et barns vinkel, giver denne roman noget specielt. Dens sprogtone af neddæmpethed og korte staccatosætninger gør den anderledes end mange andre romaner

.

Rigtig god debutroman om en familie i opløsning set gennem et barns øjne. Med et velfungerende sprog, troværdige persontegninger og en konsekvent barnlig optik formår forfatten at skildre 12-13-årige Christians liv med mor og far i et hverdagsdanmark. Bred anvendelighed til læsere af stærke romaner

.